Norge - tirsdag den 25. maj 2010


Alex's 50 års fødselsdag sammen med Lene og Paul

Tilbage

Så var det blevet dagen, hvor jeg fyldte 50. Og jeg var heldigvis frisk og klar til dagen!

Vi hyggede os med god morgenmad og jeg pakkede fine gaver op fra bl.a. Vibe og Lasse. Så kunne jeg snart heller ikke bekomme mere!

Et par hold tog afsted og efterhånden havde vi kun 4 gæster tilbage. Jytte og Jan var taget på vandretur i fjeldene den 23. om morgenen og dem ventede vi ikke tilbage før den 26. Lene og Paul var kommet i går og de tog på en køretur i området. Så Marie og jeg var atter alene. Vi tog en slappedag og så frem til en god middag sammen med Lene og Paul i aften.

Jeg havde god tid til at kigge lidt på billeder fra de foregående dage og nyde de mange SMS'er, som jeg modtog i en lind strøm hele dagen. Selv om SMS er en lidt anonym kommunikationsform, så varmede det alligevel meget med alle de mange hilsner på dagen.

Til aften blev der dækket et fint bord og Paul tryllede med en oksemørbrad på grillen. Det smagte fortræffentligt og vi nød virkelig den gode middag. Til desserten havde Lene tryllet en flaske god portvin fra 1983 med til Norge. Det var prikken over i'et på en god kulinarisk aften!

Ved midnatstid var det slut på en rigtig dejlig dag! Jeg kunne ikke ønske mig en bedre 50 års fødselsdag.

1
2
3
4